Scan’N Cut maskinerne er folieskærere, som kan både skanne og skære. Den kan skanne tegninger og designs ind på maskinen, som kan gemmes og arbejdes videre med. Den kan også skære i et væld af materialer som vinyl, karton, strygestof, tyndt pap, mosgummi, plastikark osv.
Der findes indtil flere modeller af Scan’N Cut maskinen. De kan deles op i CM- og DX – modellerne. Forskellen på CM og DX- modellerne er, at CM modellerne har knive der skal justeres manuelt, mens DX-modellerne har autosensor i kniven, som gør den selv-kallibrererende. DX- modellerne har mulighed for trådløs overførsel, det har CM modellerne ikke. Knive og måtter er ikke kompatible mellem modellerne. Så husk at tjekke, om jeres maskiner tilhører CM- eller DX – modellerne, når I skal købe måtter og knive.