Lasercutter

Hvad er en lasercutter?

En laser er stort set bare højt fokuseret, stærkt forstærket lys. Tænk på et forstørrelsesglas, som kan brænde et blad ved at fokusere sollys på et enkelt punkt - men flyttes det en smule uden for fokus, så stopper det med at brænde.

Med en laser kan du fokusere lyset til et lille punkt, og du kan brænde igennem tyk krydsfiner, uden at lysstrålen spredes ud. Teknologien er ikke ny, men er først inden for de senere år blevet så billig, at den kan bruges i folkeskolens undervisning.

Med lasercutteren kan du lave prototyper og det endelige produkt meget hurtigt. Lasercutteren er på flere måder 3D-printerens overmand, især når det drejer sig om hastighed. Lasercutteren arbejder ikke i 3D, men i 2D. Men de 2D flader kan designes så de kan samles og derved kan de blive til 3D-objekter.

Lasercutteren fungerer ved, at laserhovedet er fastgjort og kan bevæges frit i en X, Y, Z akse. Maskinen kan aflæse vektorer, punkter eller raster i billeder i et særligt filformat og bevæger laseren rundt for at skære og/eller gravere i materialet.

Kom godt i gang med lasercut

Video er på vej

Autofokus lasercutter

Sikkerhed ved lasercutteren

Vi anser lasercutteren for at være en maskine, der kræver skærpet tilsyn, dvs. at du må ikke forlade eller overdrage ansvaret for opsynet med maskine til en elev!

I sjældne tilfælde kan der opstå ildebrand i maskinen. Derfor er det en god idé at have en våd klud eller vand stående ved maskinen, så du kan slukke branden. Laserskæring er en proces, hvor du brænder materiale væk, derfor er det farligt at gå fra.

I tilfælde af brand gør således:

  1. Sluk maskinen, og tag strømmen fra.

  2. Sluk branden - med en klud eller lidt vand.

Se videoerne herunder, hvor Tom fortæller mere om sikkerhed i brug af maskinen.

Sikkerhed ved lasercutteren 1

Sikkerhed ved lasercutteren 2