Har du prøvet at downloade et billede fra nettet, og når du så åbner det, så er det helt uskarpt og pixeleret?

Forskellen er, at det ene handler om pixels og det andet handler om vektorer. Et billede består af mange små pixels. En pixel er blot en lille firkant med en farve. Den type billeder kaldes rasterbilleder. En anden gruppe er vektorbilleder. En vektor består af kurver, der er beregnet ud fra matematiske ligninger. I praksis betyder det, at du kan skalere et vektorbillede op og ned i størrelsen, uden det mister noget i sin billedkvalitet, mens et rasterbilledes kvalitet afhænger af, hvor mange punkter/pixels, der er i billedet.

Herunder ses to billeder. Hvor det til venstre er en vektor, det til højre er et rasterbillede; også kaldet bitmapbillede.

Vektor har en fordel i arbejdet med grafik, fordi linjer og rammer altid forbliver knivskarpe uanset om du skalerer det op eller ned. Derfor bruges vektor ofte til grafik, som logoer, illustrationer, tekst.

Rasterbilleder bruges oftest til digitale billeder og er mere komplekse. I arbejdet med fotografier har rasterbilleder en fordel, fordi det ligesom tager en kopi af det, som øjet ser.

Men området udvikler sig hele tiden, og efterhånden ser man også ret gode vektorbaserede fotos, som nærmest ikke er til at adskille fra rasterbilleder.

I forbindelse med makerspace arbejdes både med rasterbilleder og vektorbilleder. Særligt i arbejdet med lasercut og folieskæring arbejdes ofte med vektorbilleder, men også i forbindelse med arbejde med grafik til storformatprintere og til computerspil som fx. Scratch giver det i høj grad også mening at arbejde med vektorbilleder.

De mest gængse filformater er:

Rasterbilleder (indeholder pixels): JPEG, BMP, PNG

Vektor: SVG, AI, og nogle gange PDF

Programmer som arbejder med billedredigering arbejder oftest i rasterbilleder. Det er fx. Photoshop, Photofilter, Pixlr. Programmer som Illustrator og Inkscape arbejder primært med vektorgrafik.

En vektorkurve består af noder og retningspunkter. Noder og retningspunkter hedder desværre forskelligt i forskellige programmer, for at forvirringen total. De kan hedde knuder, punkter, ankre, noder eller nodepunkter. Ikke desto mindre er deres essens den samme i alle programmer. Vi vælger at kalde dem noder, efter det udtryk som bruges i de vektorprogrammer, som vi ofte anvender i arbejdet med makerspace.

Noden fastsætter koordinaten, som kurven skal passere igennem. retningspunkterne er de håndtag, som justerer kurvens retning baseret på koordinater og andre retningspunkter. Et retningspunkt har bogstaveligt talt et "tilbage" håndtag og et "fremad" håndtag, som kan justeres på, som kan ses på billedet herover.

Jo færre noder jo bedre. Det mindste antal noder jo bedre giver det dig mulighed for at oprette de mest jævne kurver. På den anden side, jo færre noder der er, jo vigtigere bliver det at du placere dine håndtag på retningspunkterne korrekt.

Der findes efterhånden et hav af programmer, som arbejder med rasterbilleder og med vektorbilleder. De mest anvendte er Inkscape (gratis) og Adobe Illustrator (betaling). De er begge programmer, som skal downloades på computeren. Er du på en skole med Chromebook, så kunne værktøjet Janvas være en mulighed, da du her kan arbejde direkte i browseren.

Janvas: https://www.janvas.com/public-apps/janvas_6.3/janvas_app_6.3/index.php

Inkscape: https://inkscape.org/release/inkscape-1.0/

Adobe Illustrator: kontakt Adobe for licens.

Der er også programmer, som giver muligheden for at arbejde i begge i samme program. Det er eksempelvis Photopea, som findes på Skoletube. Men også Scratch har i deres editor givet begge muligheder. Herunder ses Scratch-katten som en vektor-figur.

Vil du vide mere om vektorer, så læs denne artikel fra Adobes side https://helpx.adobe.com/dk/illustrator/using/drawing-basics.html